|
16. - 19. marts 2010 i Fredericia Messecenter Byggeri-messen i Fredericia har fået nyt navn: TUN BYG 2010, og et friskt nyt logo. Det faglige koncept for messen er det samme velkendte koncept fra tidligere, som TUN er garant for: En fagmesse, arrangeret af fagfolk for fagfolk. På trods af at det ikke er de bedste tider for byggebranchen, har interessen for at deltage på byggeri-messen i Fredericia aldrig været større. Allerede nu lægger 230 leverandører til byggeriet beslag på 95% af standarealet på messen i 2008, der var den største nogensinde. - Heldigvis er det lykkedes os i samarbejde med Fredericia Messecenter at udvide standarealet til TUN BYG 2010, så der er mulighed for, at messen i 2010 kan slå alle rekorder. En bredere kreds af branchens mange interesserede leverandører kan dermed gøre sig håb om en standplads på messen, udtaler adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen-TUN. TUN BYG 2010, som er det nye navn for byggeri-messen, afholdes 16. - 19. marts 2010 for 14. gang og har igennem årene positioneret sig som Skandinaviens førende fagmesse for byggevarer. Messen besøges traditionelt af ca. 30.000 kvalificerede fagfolk fra hele landet samt fra de nordiske lande og fra det nordlige Europa. TUN og TUNs medlemsforretninger ser frem til at byde byggeriets leverandører og fagfolk velkommen til: TUN BYG 2010, 16. - 19. marts 2010 i Fredericia Messecenter hvor de kommer i busser … de kommer i tusindvis … og de er seriøse …
|