|
Byggeriets Klimapris Gives for dokumenteret markant nedsættelse af CO2-udslip ved anvendelse eller fremstilling af produktet/løsningen, eller til en udstillervirksomhed, der yder en dokumenteret klimaindsats eller har iværksat en decideret klimastrategi.
Modtager af Byggeriets Klimapris: Komproment Komproment har gjort en betydelig indsats for at markedsføre solenergi. Komproment er således medstifter af firmaet Nordic Energy Group, der producerer patenterede tagintegrerede solfangere. Firmaet har stiftet en landsdækkende sammenslutning af 130 håndværksvirksomheder med speciale inden for tagarbejde – Tagprofferne – som løbende uddannes i energiløsninger i forbindelse med tagudskiftninger. Og endelig gør Komproment en indsats for solfangersalg igennem trælastleddet. De øvrige nominerede var: DAFA A/S DAFA Airstop System – et komplet dampspærresystem, der understøtter det bæredygtige byggeri og nedsætter energiforbrug og CO2-udslip til gavn for klima og miljø. Et sammen-hængende program med et stort tilbehørsprogam og en fornuftig løsning til en kritisk detalje. Isoment Nyudviklet træbaseret Isomentribbe, der ved at minimere træprocenten i midten af konstruktionen kan spare 25-50 mm vægtykkelse og dermed reducere kuldebroer betragteligt. Prototypen blev udviklet med Komfortprojektet Skibet ved Vejle. Saint-Gobain Weber Saint-Gobain Weber er nomineret for deres klimastrategi, hvor igennem de har øget brugen af alternativ energi i form af alternative brændsler, så de i dag udgør 40 pct. af den forbrugte energi til produktionen.
|