|
16. – 19. marts 2010 i Fredericia Messecenter På skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer, TUN BYG 2010, der afholdes i Fredericia Messecenter 16.-19. marts 2010, præsenterer 300 førende leverandører og producenter det bedste, det helt nye og det mest effektive inden for byggematerialer, udstyr og løsninger til energirigtigt og bæredygtigt byggeri. Viden, faglighed og professionalisme er i højsædet, når TUN BYG 2010 åbner dørene den 16. marts i Fredericia Messecenter. Her vil 300 førende leverandører og producenter stå klar med de sidste nye produkter, udstyr og løsninger til byggeriet. Fokus på klima, energi og miljø Temaet for TUN BYG 2010 er, helt naturligt, klima, energi og miljø, hvor byggeriet spiller en betydende rolle. På messen kan du således orientere dig om de mange nye energieffektive og bæredygtige produkter, så du er klædt på til energirenovering og andre kommende renoveringsopgaver. 25 års jubilæum Byggeri-messen i Fredericia fejrer i 2010 25 års jubilæum i forrygende form og med stor opbakning fra leverandørerne. Formand for Trælasthandlerunionen-TUN, der er arrangør af messen, tømmerhandler Poul Erik Grønfeldt udtaler i denne forbindelse: - Byggeri-messen i Fredericia er ubetinget branchens suverænt største og bedste faglige samlingssted. Her har alle byggeriets parter en enestående mulighed for en god, faglig dialog og erfaringsudveksling med branchens førende leverandører og producenter. Fagmessen (tidl. kaldet BYGGERI-messen) har siden opstarten i 1985 positioneret sig som Skandinaviens absolut vigtigste fagmesse for byggevarer og besøges traditionelt af ca. 30.000 kvalificerede fagfolk fra hele landet, fra Skandinavien samt fra det nordlige Europa i de fire messedage. Fri adgang for fagfolk TUN BYG 2010 er åben tirsdag - fredag kl. 10-17. Fagfolk har fri adgang mod registrering. Du kan udskrive dit adgangskort her, så er du klar til dit messebesøg!
TUN og TUNs medlemsforretninger ser frem til at byde byggebranchen velkommen til: TUN BYG 2010, 16. - 19. marts 2010 i Fredericia Messecenter Byggeriets Fagmesse!
|