Når Rafael Fiziev rammer gulvet, rejser han sig igen – og det gør han med stil
Det er lidt som når du rammer sofakanten med lilletåen, men nægter at indrømme, hvor ondt det faktisk gjorde – du nikker efter kæresten og siger “den sad godt, hva’?” Mens du i virkeligheden ser stjerner. Den seneste UFC-udflugt for Rafael Fiziev var lidt i den boldgade. Men i stedet for at skælde ud på møbler eller gammel husar, tog Fiziev til Instagram og sagde det, de fleste mænd kun tør tænke: “I’m a fighter. I’ll be back.”
Men lad os lige zoome en tand ind på, hvad der egentlig gik ned i Down Under – og hvad vi kan forvente fremadrettet fra den højeksplosive azeriske striker.
Hvor vi er i sagaen – baggrund på Fiziev
Rafael Fiziev, også kendt som “Ataman” (det lyder som en boss fra Tekken, ikke?), har gennem de seneste år arbejdet sig op som en af de mest frygtede letvægtere i UFC. Med et arsenal af thailandske spark skarpere end en fredagspizza efter en omgang chili-mani og en striking-stil som taget ud af Mokujin’s special moves, har Fiziev været på alles radar.
Men 2025 var hård. I marts tabte han en krig mod Justin Gaethje – en anden menneskelig brændeovn – og efterfølgende hev han en kamp hjem mod Ignacio Bahamondes. Og så: UFC 325.
Nyt kapitel, nyt knockout – UFC 325 og nederlag til Mauricio Ruffy
Australien. Sommer. UFC 325.
Det var sat på plakaten som comeback-festen. Rafael Fiziev vs. Mauricio Ruffy. Forventningerne var tårnhøje, og Ataman virkede klar. Men efter to omgange var det pludselig slut. Et bombardement af slag fra Ruffy i slutningen af anden runde fik dommeren til at sige stop – TKO, game over. Og det var ikke sådan en ’meh’-TKO, det var en ‘den der kunne give flashbacks’-TKO.
Efter kampen kommenterede Fiziev kort på skuffelsen: “I’m a fighter. I’ll be back.” Og vi tror ham. For manden har mere stål i kæben (og viljen) end de fleste realitydeltagere har i ego.
Hvis du har fulgt med i de seneste kampe og gerne vil have overblikket over Rafael Fizievs seneste resultater samt kampopstillinger, så kan du finde det hos fighting.dk under deres sektion om fighterne – specifikt her: rafael fiziev.
Hvorfor elsker vi ham stadig?
Fordi Fiziev er det tætteste, vi kommer på en animationsfilm i bur. Explosiv, underholdende og visuelt spektakulær. Hans kamp mod Rafael Dos Anjos i 2022 er stadig en Go-To YouTube-favorit, hvis man mangler lidt hjertepumpende underholdning under morgenkaffen. Og ja – han leverer, også når han taber.
Hans stil er karismatisk, næsten teatralsk – og så er det bare svært ikke at holde med en type, der ligner en blanding mellem en thai-bokser og en stædig Cossack, der nægter at gå hjem fra baren før han vinder diskussionen (eller dansegulvet).
Hvad nu? – Blikket mod fremtiden
Fiziev er en type, som hurtigt kan klatre op igen. Det spekuleres allerede i, hvem han kan møde næste gang. En fighter som Arman Tsarukyan? Et revancheopgør mod Justin Gaethje? Mulighederne er åbne, og det virker ikke til, at et par nederlag ændrer ret meget på fanbasens respekt.
Man kan sige meget, men det kræver cojones af stål at blive stående på benene (ok, forsøge) efter et Ruffy-regnvejr og stadig poste på sociale medier med et løfte om at komme igen.
Det er måske ikke altid sejrene, der gør en fighter legendarisk – det er evnen til at gå gennem ringen og stadig kigge kameraet i øjnene bagefter. Og det, mine venner, gør Rafael Fiziev til en af de mest underholdende mandlige figurer i MMA lige nu.
Så næste gang hans navn toner frem på fight cardet, ved du, at popcornene ikke bliver spildt. Om han vinder eller taber? Det er sekundært. For med Fiziev får du kampkunst som Friday Night Lights – og nogle gange, en på snotten, der minder dig om, at ære stadig eksisterer.