4 måder at pifte din bolig op på 

Trænger din bolig til en lille makeover? Så er der en lang række af smarte og kreative gør-det-selv projekter, som du kan give dig i kast med. En makeover behøver ikke altid koste en formue, og ved hjælp af lidt kreativitet, en hammer og en klat maling, så kan man altså få udrettet langt mere, end hvad de fleste lige er klar over. Læs med her og få 4 tips til, hvordan du kan pifte din bolig op. 

 

Pift væggene op med en ny farve

En ny farve på væggene i hjemmet kan gøre store underværker, hvis man har et ønske om at pifte sit hjem op. I dag er det også blevet super moderne blot at male en enkelt væg i en flot og farverig farve, således at den står i kontrast til de andre vægge i hjemmet. Er man ekstra modig, så kan det også gøre noget unikt for et rum at male gulvet i en fed farve samtidig. Dette vil give en cool effekt, som kan gøre enormt meget for rummets udtryk.

 

Byg dit eget barbord 

Ønsker man at pifte sit køkken op, så kan et hjemmebygget barbord være en perfekt løsning. 

Mange bliver overrasket over, hvor lidt det faktisk kræver at bygge sit eget barbord. Med blot et par massive plader i træ, en dyksav, lim og noget malertape, så har du stort set alt hvad du skal bruge. 

 

Et barbord kræver dog også nogle flotte og høje stole. Her kan man også super effektivt og billigt bygge sin egne barstole med ryglæn. Mangler man inspiration, så kan man med fordel søge inspiration på diverse bolighjemmesider.

 

Tag et smut forbi genbrugen 

En anden effektiv og billig måde du kan pifte din bolig op på, det kan være ved at tage forbi genbrugen. Du kan finde overraskende mange fede møbler i diverse genbrugsforretninger til stort set ingen penge. Er møblerne slidte, så kan du super nemt friske dem op og give dem en lille makeover med en klat maling eller lignende. 

 

På denne måde kan du også være sikker på, at dit hjem skiller sig en smule mere ud fra mængden og ikke blot er fyldt med de samme IKEA-møbler, som mange andre med garanti har stående hjemme i deres stuer. 

 

Forny dine gamle møbler 

Apropos genbrug, så er det jo også en oplagt og billig løsning at forny og give sine egne møbler en makeover – hvis man har brug for lidt forandring i hjemmet. Dette kan man let gøre med f.eks. en klat maling eller en god oliebehandling. 

 

På denne måde får du nogle fede og unikke møbler, som samtidig også har lidt historie med sig. 

 

Disse 4 tips er blot få ud af mange effektive måder, hvorved man nemt, billigt og effektiv kan pifte sit hjem op. Det handler blot om at tænke kreativt og se muligheder fremfor begrænsninger. 

 

Det behøver altså dermed langt fra at være dyrt og besværligt at give sit hjem en ny og forfriskende makeover. 

 

Held og lykke med dit boligprojekt. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *