For rigtig mange danskere er der en stor stolthed i at skabe noget unikt. Derfor har der i mange år været en modstrøm i forhold til blot at gå efter det look, som et tilfældigt modekatalog postulerer, er in. Særligt i boligen ser man flere og flere tegn på, hvordan mange går med deres egen frie fantasi for at skabe de rum og udtryk, som passer på deres sted i livet og deres helt unikke personlighed. Af samme årsag kan det føles helt paradoksalt at forsøge at bringe en guide i spil. Vi har jo trods alt lige sagt, at mange vælger at gå med deres helt unikke ideer – udenom de mange velmente råd fra andre steder. Til trods for dette bringer vi her 3 gode råd til dig, der vil lave dit eget køkken.
Du kan godt bruge gammelt – men gør det holdbart
Det kan være helt fantastisk, hvis du formår at give de eksisterende køkkenskabe nyt liv – eller måske har gjort nogle virkelig gode loppefund, som du vil have bragt i spil.
Husk dog på en ting! Selv disse charmerende ældre genstande skal kunne holde til noget. Derfor nytter det ikke, at du hænger elementer op, som kan gå let i stykker. Løsningen hertil kan være et f.eks. få en professionel lakering på dine elementer. Det kan du få, hvis du kontakter et firma som f.eks. https://rh-sandblæsning.dk/industrilakering/. Når du får udført en professionel lakering, styrker du ikke bare dine elementer og gør dem mere modstandsdygtige overfor slag, ridser etc. Du sikrer samtidig, at det bliver lettere at holde dem rene, da du har en stærk overflade, som typisk kan klare almindelige rengøringsmidler.
Vælg de rette elementer
Når du skal have fundet bordpladen, køkkenskabene etc., så vælg ikke kun med hjertet. Tænk også praktisk. En flot bordplade i naturtræ er f.eks. utrolig smuk, men den skal også kunne behandles, så den holder!
Ligeledes skal dine elementer også passe sammen med f.eks. hvidevarer og vask m.m. Her er det vigtigt at tage højde for, at designet passer sammen, så der ikke bliver et mismatch mellem de enkelte enheder.
Tag eksperten med på vand, el osv.
Det er sjovt at gøre tingene selv. Men det er ikke for sjov, at nogle af områderne skal overlades til en autoriseret. Sørg derfor for, at du får en dygtig elektriker, VVS’er etc. tilknyttet de opgaver, som kræver den fornødne ekspertise.